Adresser | 
Tlf./email | 
Søg | 
Kort | 
Links | 
Ledige stillinger | 
In English
 
    
  

For tvillinger Hvordan Resultater Links For forskere Bibliografi Faktuelt Historie ICTS 2004 Links Medarbejdere Aktuelt Arkiv

Foreløbige resultater Undersøgelse af sygdomme Det Danske Tvillingregister har dannet udgangspunkt for undersøgelser af årsagerne til mange forskellige sygdomme. Registret blev dannet for at belyse årsager til kræft, og her har undersøgelser vist, at det er sjældent, at en tvilling udvikler brystkræft og mave-tamkræft, hvis medtvillingen har det. Tvillingers sygelighed er den samme som hos resten af befolkningen Når tvillinger hører om resultater fra vores undersøgelser, spørger de nogle gange: Betyder det, at tvillinger har en større risiko for sygdom end andre danskere? Svaret hertil er: Nej! I tvillingregisteret interesserer vi os for, om de tvillinger, der har en syg tvilling, har en større risiko end andre, og om denne risiko er forskellig for enæggede og tveæggede tvillinger. Alle vores undersøgelser har indtil videre vist, at tvillingers generelle risiko for at blive syg er den samme som hos resten af danskerne. Dette gælder for eksempel sukkersyge, leddegigt, astma, anoreksi og de andre sygdomme, vi har undersøgt. Undersøgelser om dødelighed hos tvillinger viser også, at tvillinger har den samme dødelighed som andre danskere. (Se endvidere under denne undersøgelse længere nede) Aldring og levetid Den ældste del af registeret har i de sidste 10 år været udgangspunkt for en række storstilede undersøgelser af geners og miljøets betydning for, hvordan vi ældes, hvor længe vi lever, og hvad vi dør af. Det har været hævdet, at tvillinger skulle være mere skrøbelige end enkeltfødte på grund af deres lavere fødselsvægt, men dette projekt har blandt andet vist, at tvillinger gennemsnitligt lever lige så længe som resten af befolkningen. Diabetes Undersøgelse af diabetes (sukkersyge) - såvel den insulinkrævende, der fortrinsvis rammer unge, som den ikke-insulinkrævende, som rammer ældre - er et højt prioriteret område i Det Danske Tvillingregister. Undersøgelsen af den insulinkrævende diabetes har vist, at der er en relativt høj risiko for at få sygdommen, såfremt man er enægget tvilling til en diabetiker, og en meget lavere risiko, dersom man er tveægget tvilling til en diabetiker. Risikoen hos de tveæggede er dog noget højere end for almindelige søskende. Aktuelt foregår der også en særdeles grundig og omfattende undersøgelse af årsagerne til den ikke-insulinkrævende diabetes, hvor alle aspekter af sygdommen og dens forstadier undersøges. Astma Der er i de sidste årtier sket en stigning i forekomsten af astma. Årsagen til denne stigning er ukendt, men sættes ofte i forbindelse med den vestlige livsstil. Formålet med undersøgelsen var at bestemme betydningen af arvelige og miljømæssige faktorer for astma. Undersøgelsen er baseret på spørgeskemaoplysninger fra 29.183 tvillinger født i perioden 1953-82 ("Omnibus 1994"). Endvidere blev alle enæggede og en stikprøve af tveæggede par, som var født i perioden 1953-64, og hvor mindst én tvilling havde astma eller astmasymptomer, inviteret til at deltage i en undersøgelse. Undersøgelsen indebar måling af lungefunktionen, allergitestning og et interview vedrørende udsættelse for arbejds- og miljømæssige risikofaktorer for astma. "Omnibus 1994" viste at 6,2% af tvillingerne havde eller havde haft astma. Mere end halvdelen af astmatikerne (58,6%) havde samtidig høfeber og/eller astmaeksem. Blandt de enæggede tvillingepar var der forholdsmæssigt betydeligt flere par, hvor begge tvillinger havde astma, end blandt de tveæggede par som udtryk for en arvelig komponent i sygdommen. Sandsynligheden for astma var således 44% blandt enæggede tvillinger, hvis ens tvilling havde eller havde haft astma, sammenlignet med 18% blandt tveæggede tvillinger. Yderligere analyser af oplysningerne viste, at omkring tre fjerdedele (73%) af forskellen i tilbøjeligheden til astma kan forklares ved arvelige forhold. Resten af forskellen skyldes miljømæssige faktorer, som den enkelte tvilling udsættes for. Der er derimod ikke holdepunkter for, at det fælles miljø, som tvillingerne i et par vokser op i, spiller nogen rolle. Undersøgelsen af enæggede par, hvor kun den ene har astma, viste, at overfølsomhed overfor dyrehår/-skæl og husstøvmider er faktorer, der har sammenhæng med astma. Der kunne derimod ikke findes sammenhæng mellem astma og faktorer i opvækst, bolig- eller arbejdsmiljøet. Undersøgelsen viser, at forekomsten af astma blandt tvillinger er den samme som blandt enkeltfødte, hvilket ikke tyder på, at tvillinger har en øget risiko for astma sammenlignet med enkeltfødte. Resultaterne tyder endvidere på, at arvelighed spiller den væsentligste rolle for astma, men at den enkeltes udsættelse for miljøfaktorer også har en betydning. Bortset fra overfølsomhed over for støvmider og dyrehår/-skæl har undersøgelsen imidlertid ikke kunnet afsløre andre miljømæssige faktorer, der har en sikker sammenhæng med astma. (Lars Skadhauge, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Odense Universitetshospital) Epilepsi og feberkramper hos yngre danske tvillinger Epilepsi er én af de hyppigst forekommende alvorlige neurologiske lidelser. Der er mindst 35.000 mennesker i Danmark med epilepsi. Årsagerne til epilepsi er komplekse. I Omnibus-94 undersøgelsen identificerede vi tvillingpar med epilepsi og/eller feberkramper. Undersøgelsen er igangværende og har overordnet til formål at belyse, i hvor høj grad genetiske og miljømæssige faktorer har betydning for udvikling af epilepsi og feberkramper. Ialt 29.179 tvillinger, født mellem 1953 og 1982, besvarede vores spørgsmål om epilepsi og feberkramper. Vi fandt 473 par med epilepsi hos én eller begge tvillinger og 733 par med feberkramper hos én eller begge tvillinger. De identificerede tvillingpar kontaktes med henblik på deltaljeret interview, og relevant journalmateriale og undersøgelsesresultater indsamles fra diverse hospitalsafdelinger og praktiserende læger mhp. validering af sygdomsstatus og klassifikation af anfaldstyper og epilepsisyndrom. Desuden opspores familiemedlemmer med feberkramper og epilepsi. Vi har fundet, at genetiske faktorer har stor betydning for udviklingen af disse to sygdomme. Heritabiliteten er for epilepsi uafhængig af køn, men varierer med alder, og er fundet til at være 70% for den yngre gruppe og 88% for den ældre gruppe af tvillingepopulationen. For feberkramper er heritabiliteten 70%, uafhængig af alder og køn. Desuden har vi hos tvillingpar, hvor begge tvillinger i et par har epilepsi, fundet, at enæggede tvillinger i langt højere grad end tveæggede tvillinger har samme anfaldstyper og samme epilepsisyndrom. Dette tyder på, at specifikke gener og ikke blot en bred disposition til epilepsi bestemmer anfaldstype og epilepsisyndrom. På baggrund af Omnibus-94 undersøgelsen deltager vi i et internationalt tvilling-familie-projekt i samarbejde med tvillingregistrene i Virginia, USA og i Norge ang. epilepsi og feberkramper, hvor målet bl.a. er at finde epilepsi-gener. (Marianne Juel Kjeldsen, Afd. N, Odense Universitetshospital) Håndeksem Håndeksem er en hyppig sygdom, som hovedsageligt rammer yngre, erhvervsaktive personer. I ⅓ af tilfældene udvikles eksemet inden 20-årsalderen, og kvinder rammes dobbelt så hyppigt som mænd. Håndeksem udvikler sig ofte til en kronisk sygdom, og mange har eksemproblemer i mere end 10 år. Udvikling af håndeksem kan have betydelige sociale og erhvervsmæssige konsekvenser for den enkelte, og de samfundsmæssige omkostninger er betydelige. Den samfundsmæssige udgift til håndeksem udgør skønsmæssigt 800 mio. kr. årligt. Udvikling af håndeksem kan skyldes miljømæssige påvirkninger og / eller tilgrundliggende hudsygdom som atopisk eksem. Kontakt med allergifremkaldende stoffer som fx metaller og parfumestoffer eller kontakt med stoffer, der virker irriterende på huden som fx sæbe og rengøringsmidler, kan øge risikoen for udvikling af håndeksem. I 1996-99 gennemførtes en tvillingeundersøgelse med det formål at undersøge hyppigheden af håndeksem samt at undersøge, om arvelighed har betydning for udvikling af håndeksem. Undersøgelsen bestod af en spørgeskemaundersøgelse til 6666 tvillinger og en klinisk undersøgelse, interview og allergitestning af 1076 tvillinger. Undersøgelsen viste, at 17% af de adspurgte (21% kvinder og 12% mænd) havde eller havde haft håndeksem på et tidspunkt i deres liv. Knap 5% havde håndeksem på det tidspunkt, hvor de besvarede spørgeskemaet, hvilket svarer til forekomsten af håndeksem i baggrundsbefolkningen. Risikoen for at have håndeksem, hvis ens tvillingesøster eller tvillingebror havde eller havde haft håndeksem, var 1½ gang større hos enæggede tvillinger sammenlignet med tveæggede tvillinger. Det betyder, at arvelighed har betydning for udvikling af håndeksem. Den øgede risiko for håndeksem, hvis ens tvillingesøster eller tvillingebror havde eller havde haft håndeksem, så ikke ud til at kunne forklares ved en samtidig tilstedeværelse af atopisk eksem eller nikkelallergi. Endelig viste undersøgelsen, at tendensen til at udvikle kontaktallergi primært skyldes miljømæssige påvirkninger og i mindre grad arvelige faktorer. Resultaterne fra undersøgelsen er et værdifuldt bidrag til vores viden om årsagerne til, at nogle mennesker udvikler håndeksem. I en opfølgende undersøgelse, som blev igangsat i foråret 2004, belyses om arvelige faktorer har betydning for prognosen ved håndeksem. Desuden undersøges de arvelige risikofaktorer for håndeksem nærmere. Formålet er at identificere en risikogruppe, for hvilken der kan gøres en særlig forebyggende indsats. (Lars Erik Bryld og Anne Lerbæk, Dermatologisk Afd. K, Amtssygehuset i Gentofte). Har arv eller miljø størst indflydelse på vor livslængde? I 1996 og 1997 gennemførte vi ved Det Danske Tvillingregister et forskningsprojekt med det formål at finde alle tvillinger, der er født mellem 1931 og 1952. Udvælgelsen af tvillingpar var baseret på CPR’s oplysninger om fødested og tidligst kendte efternavne, og mulige tvillingpar blev udvalgt ud fra den kendsgerning, at langt de fleste tvillinger er født samme dag i samme sogn og har fået det samme efternavn ved fødslen. Vore resultater tyder på, at vi har fundet op mod 90 procent af de ønskede tvillingpar. Af de cirka 22.000 tvillingpar, der er født i perioden, har vi gennem Tvilling 96 lokaliseret cirka 13.000 tvillingpar. Yderligere 2.000 tvillingpar har vi fundet ved hjælp af andre kilder end CPR. For hovedparten af de resterende 7.000 par er en eller begge døde inden for de første leveår, da det har været mere risikofyldt at være født som tvilling; 3-5 gange så mange tvillingbørn er døde inden for det første leveår som enkeltfødte børn. De indsamlede oplysninger fra de besvarede spørgeskemaer indgår nu i en større analyse af den relative betydning af arv og miljø for dødeligheden blandt midaldrende. Resultater herfra tyder på, at arv og miljø spiller en lige stor rolle, når vi ser på dødelighed generelt. Vi har også fundet, at der hos mænd er tendens til, at de arvelige faktorer spiller en væsentlig rolle i dødeligheden af hjertekarsygdomme. Vi kan dog ikke ud fra disse analyser sige, hvilke arvelige faktorer der er ansvarlige herfor - dertil kræves andre studier. (Axel Skytthe, Det Danske Tvillingregister) Kronisk leddegigt 37.338 tvillinger blev spurgt, om de nogensinde har haft leddegigt. I alt 149 angav at have leddegigt. Det viste sig imidlertid, at en del ikke havde leddegigt alligevel, men andre sygdomme, der også kan give gener fra leddene. I alt blev 132 tvillinger rundt omkring i Danmark besøgt, hvoraf 72 havde en eller anden form for gigt. Det er imidlertid ofte svært at fastslå, om en person har leddegigt gennem en enkelt undersøgelse, specielt da sygdommen i perioder kan være i ro eller være brændt ud. Der er derfor efterfølgende også indhentet oplysninger hos praktiserende læger og sygehuse. I alt blev diagnosen leddegigt stillet hos 49 tvillinger. De øvrige tvillinger, der har deltaget, kan have leddegigt, men det har ikke været muligt med rimelig sikkerhed at stille diagnosen, måske fordi leddegigten har været af mild karakter. Af de 49 tvillinger med leddegigt var der 13 enæggede og 36 tveæggede tvillinger. Kun hos to af tvillingparrene havde begge tvillinger leddegigt. Det drejede sig i begge tilfælde om tveæggede par. Undersøgelsens resultat tyder på, - at risikoen for at få leddegigt ikke er større blandt tvillinger end blandt enkeltfødte personer - at risikoen for at få leddegigt ikke er særlig stor selv om ens tvilling har sygdommen - at risikoen for at få leddegigt snarere skyldes forhold i miljøet end de arveanlæg, vi har fra vores forældre Forskernes næste opgave bliver derfor at forsøge at identificere de forhold i miljøet, der øger risikoen for at få leddegigt, og dermed bedre mulighederne for at forebygge sygdommen. (Anders Svendsen, Afd. C, Odense Universitetshospital) Kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL) KOL, i daglig tale kaldt bronkitis, for store lunger eller tobakslunger, har været kendt i mere end 200 år. Lidelsen er stærkt stigende og udgør i dag den tredje hyppigste dødsårsag i Europa. Velvidende at rygning og mange faktorer fra industrien skaber denne lungelidelse, og at man søger at reducere disse risikofaktorer generelt, var det af stor interesse at finde ud af, om der også var et arveligt moment involveret i udviklingen af KOL. Derfor udførtes i 1994-1997 en landsdækkende tvillingeundersøgelse til afklaring af dette. 1634 enskønnede levende tvillingepar i alderen 54-74 år og 990 tvillingepar, hvoraf den ene var død, var omfattet af undersøgelsen. Tvillingerne udfyldte et omfattende spørgeskema, og tvillinger med lungesymptomer samt en rask kontrolgruppe gennemgik en omfattende klinisk undersøgelse. Denne udførtes på tvillingens lokalsygehus og indeholdt bl.a. undersøgelse for allergi, respirationsfysioliogiske undersøgelser, og omfattende interview om miljø og arbejdsrisici. Resultatet af undersøgelsen viste, efter at tvillingerne var nøje diagnosticeret som havende eller ikke havende KOL, at arv er involveret, arv er en medvirkende årsag til udvikling af KOL. Dette resultat er vigtigt i det daglige arbejde blandt lungemedicinske patienter; specielt kan der ydes en ekstra indsats i vejledning om at undgå yderligere risikofaktorer som rygning og udsatte erhverv blandt yngre medlemmer i familier, hvor der forekommer KOL. (Ida E. Steffensen, Afd. Y, Amtssygehuset i Gentofte) Lænderygsmerter "Ondt i ryggen" er en folkesygdom i hele den vestlige verden. Næsten halvdelen af befolkningen i Danmark oplever smerter i ryggen hvert år, og omkostningerne for samfundet er enorme. Problemer i bevægeapparatet er således den hyppigste årsag til sygemelding fra arbejde, og her udgør "ondt i ryggen" den største gruppe. Selv om der er foretaget mange videnskabelige undersøgelser indenfor området, ved man i dag ikke med sikkerhed, hvorfor så mange menneskers hverdag bliver påvirket af rygsmerter, men mange med kroniske smerter angiver deres arbejde som den vigtigste årsag til deres problemer. Ved at sammenligne arbejdsbelastning i tvillingepar, hvor den ene tvilling har ”ondt i ryggen” og den anden ikke har det, viser det sig, at der er stigende risiko for smerter ved stigende fysisk belastning. Således ser det ikke ud til, at arbejde i mere stillesiddende erhverv undgår en risiko for at få ”ondt i ryggen”, snarere tværtimod! Vi har heller ikke fundet væsentlige forskelle mellem enæggede og tveæggede tvillingepar, hvilket peger på, at fysisk arbejdsbelastning kan være en vigtigere faktor end gener for udvikling af ”ondt i ryggen”. Ved hjælp af nye tvillingundersøgelser vil vi blandt andet forsøge at belyse, hvordan arbejdsbelastning og genetiske faktorer spiller sammen, hvordan rygsmerter påvirker personers tilværelse over tid, og hvordan ryg- og nakkesmerter påvirkes hver for sig eller sammen af en lang række faktorer. (Jan Hartvigsen, Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik) Arv og miljø i udviklingen af lændeproblemer Der er tidligere påvist en genetisk komponenet i udviklingen af specifikke lidelser relaterede til ryggen, såsom diskus degeneration og iskias, men arveligheden af uspecifikke rygsmerter har været ukendt. Data fra Tvillingeomnibussen 1994, der omfattede tvillinger fra 12 til 41 år, er blevet brugt til at undersøge den relative indflydelse af arv og miljø på udviklingen af uspecifikke lændeproblemer. Ved hjælp af forskellige analysemetoder, der alle bygger på sammenligninger af enæggede og tveæggede tvillinger, fandt man en signifikant genetisk indflydelse. Den relative betydning af arvelighed, fælles miljø og individuelt miljø var meget afhængig af alder. For de 12-15-årige var det fælles miljø langt den vigtigste faktor, hvorimod dette var uden betydning efter 15-års alderen. Fra 16 til 41 år faldt indflydelsen af de genetiske faktorer gradvist, modsvaret af en tilsvarende stigning i betydningen af det individuelle miljø, heriblandt faktorer fra arbejdspladsen. Den overordnede andel af tilbøjeligheden til at udvikle lændeproblemer, der skyldes generne, var 44% for de 16-41 mænd og 40% for kvinderne i samme aldersgruppe. Ved at sammenligne data fra tvillingeomnibus 1994 med de nye data fra 2002, har det vist sig, at teenagere med lændeproblemer i 1994 har en meget høj sandsynlighed for at have tilsvarende problemer som voksne i 2002. Det skal nu undersøges, om de teenagere, der har genetisk betingede lændeproblemer, har større risiko for alvorlige lændeproblemer end andre som voksne, efter de er kommet ud på arbejdsmarkedet. (Lise Hestbæk, Rygforskningscenteret, Sygehus Fyn, Ringe) Sammenhæng mellem lændeproblemer og andre sygdomme hos teenagere Der blev foretaget analyse af sygdomsmønstre hos de 12- til 22-årige, baseret på spørgeskemaundersøgelsen fra 1994. Lændeproblemer, hovedpine, astma og høfeber/astmaeksem var de sygdomme, der var hyppige nok i den aldersgruppe til at udføre statistiske analyser. Resultaterne viste, at der var en væsentlig sammenhæng mellem lændeproblemer, hovedpine og astma, hvorimod astmaeksem og høfeber var uden sammenhæng med de øvrige tilstande. Det viste sig desuden, at jo flere sygdomme personen led af (inklusive astmaeksem og høfeber), des højere var risikoen for, at han/hun også havde lændeproblemer. Da lav fødselsvægt er forbundet med forekomsten af en lang række sygdomme, blev det undersøgt, om det kunne være en fællesnævner for lændeproblemer og de øvrige sygdomme. Undersøgelsen viste imidlertid, at der ikke er sammenhæng mellem lav fødselsvægt og lændeproblemer som teenager. (Lise Hestbæk, Rygforskningscenteret, Sygehus Fyn, Ringe) Bliver piger der deler livmoder med en tvillingebror mere mandig end andre? Fra dyreverdenen ved man, at hunner, der deler livmoder med hanner, får en mere maskulin opførsel og kropsbygning end andre hunner. Da mennesker også er pattedyr, har nogle forskere fremsat den teori, at dette kunne gælde også for os. Vi undersøgte derfor, om muskelstyrke og kropsbygning hos tvillingekvinder med en mandlig medtvilling adskilte sig fra dem med en kvindelig medtvilling. Selv om mennesker har meget til fælles med dyrene, var dette ikke en egenskab, vi havde til fælles med dem: Tvillingepiger, der deler livmoder med en tvillingedreng, er ikke mere mandige end andre. Fra visse dyr er det endvidere observeret, at det at være af hunkøn og have en tvilling af hankøn kan nedsætte fertiliteten. Imidlertid viste vore undersøgelser, at tvillingpiger ikke har sværere ved at blive gravide - heller ikke når de har en tvillingbror. (Kaare Christensen, Det Danske Tvillingregister) Spiseforstyrrelser Formålet med undersøgelsen var at belyse, om det kunne være delvist arveligt at få en spiseforstyrrelse (anorexi og bulimi). Tidligere tvillingeundersøgelser fra udlandet tydede på, at dette kunne være tilfældet. Undersøgelsen tog udgangspunkt i spørgeskemaundersøgelsen (Tvillingeomnibussen) i 1994 med efterfølgende interview af en udvalgt gruppe af tvillinger, født i årene 1967-72, dvs de 21-26 årige. Ud fra interview-undersøgelsen blev beregnet, at blandt tvillinger født 1967-72 havde 1,6% haft anorexi og 1,8% bulimi. Dette svarer til forekomsten af spiseforstyrrelser i baggrundsbefolkningen (det vil sige såvel enkeltfødte som tvillinger). Undersøgelsen viste, at det kunne være delvist arveligt betinget af få en spiseforstyrrelse, idet der var betydeligt flere én-æggede end tve-æggede par, hvor begge tvillinger i parret havde haft anorexi og/eller bulimi i lettere eller sværere grad. Arv og miljø har altså begge betydning for udvikling af spiseforstyrrelser. Undersøgelsen bekræfter således tidligere undersøgelser, der har vist, at det kan være delvist arveligt at få en spiseforstyrrelse. Dette kan blandt andet få betydning for udforskningen af nye behandlingsmetoder for spiseforstyrrelser. Undersøgelsen vurderes både herhjemme og i udlandet til at have bragt et værdifuldt bidrag til udforskningen af årsager til spiseforstyrrelser. (Lisbeth Sandal Kortegaard, Afd. F, Bispebjerg Hospital / Kirsten Hørder, Det børne- og ungdomspsykiatriske Hus, Odense Universitetshospital) Tale-, høre- og læsefunktion I 2002 blev der foretaget en stor spørgeskemaundersøgelse blandt godt 46.000 danske tvillinger, født mellem 1931 og 1982. Undersøgelsen omhandlede dels en række generelle spørgsmål om helbredstilstand, adfærd, funktioner og funktionsnedsættelse, dels spørgsmål til belysning af specifikke helbredsproblemer, herunder problemer knyttet til tale-, høre- og læsefunktionerne. De stillede spørgsmål vedrørende tale-, høre- og læsefunktionerne drejede sig om egne erfaringer med mellemørebetændelse, hørenedsættelse, høreapparat, Ménière's sygdom, tinnitus, indbyrdes tvillingesprog, forsinket sprogudvikling, stammen, løbsk tale, talelidelser som voksen, afasi og læsevanskeligheder. I alt besvarede 35.000 tvillinger spørgeskemaet. Godt en fjerdedel fortalte, at de havde haft mellemørebetændelse, mens 17% havde haft høreproblemer, og 2,6% havde høreapparat. Tinnitus blev rapporteret af 8%, mens 0,5% fortalte, at de led af Ménière's sygdom. Knap 19% har eller har haft et taleproblem i form af stammen, løbsk tale eller anden talelidelse, mens 0,8% har haft taleproblemer som følge af en blodprop. Endelig fortalte 7,4%, at de havde læsevanskeligheder i form af at kunne følge med i teksterne på TV. På baggrund af de svar, vi har fået i denne spørgeskemaundersøgelse, er vi i gang med en række projekter, der er rettet mod specifikke problemer i relation til tale, hørelse og læsefunktion. Blandt andet undersøger vi tvillinger, der har høreapparat, samt tvillinger, der har oplyst at have Ménière's sydgom. Fælles for projekterne er, at vi prøver at klarlægge, hvorledes arvemæssige og miljømæssige forhold spiller ind på udviklingen og erhvervelsen af disse kommunikations-problemer. Desuden søger vi at afdække de forhold i omgivelserne, som kan være medvirkende årsager til problemerne. (Steen Fibiger, Fyns Amts Tale-Høreinstitut) Kronisk tarmbetændelse De kroniske tarmbetændelser, colitis ulcerosa og Crohn’s sygdom, har været kendt i mange år, men man kender fortsat ikke årsagen til sygdommene. I Danmark er der ca. 8.000 patienter med colitis ulcerosa, og der konstateres ca. 450 nye tilfælde om året. Tilsvarende tal for Crohn’s sygdom er 2.700 patienter med ca. 200 nye tilfælde om året. Sygdommene begynder oftest i alderen 15-30 år. Tidligere store undersøgelser, bl.a. fra Danmark, har vist at kronisk tarmbetændelse forekommer hyppigere blandt slægtninge til patienter med sygdommene end i befolkningen som helhed. Dette kan betyde, at sygdommene er arvelige, men man har ikke kunnet udelukke, at det alene skyldes miljøfaktorer, fordi medlemmer af én familie ofte lever mere ensartet og dermed udsættes for de samme ting (kost, bolig, erhverv osv.) end medlemmer af forskellige familier. Spørgsmålet om arvelighed kan med større sikkerhed besvares ved at undersøge forekomsten blandt tvillinger, for hvis det er således at blandt enæggede tvillingepar, hvor den ene er syg, er den anden det også, mens dette ikke er tilfældet blandt tveæggede tvillinger, taler det stærkt for, at arv har betydning. Blandt de 29.421 tvillinger, som svarede på spørgeskemaet fra Tvillingeregistret i 1994 var der 72, som havde colitis ulcerosa, 43 havde Crohn’s sygdom. I 5 ud af 10 en-æggede par, hvor den ene havde Crohn’s sygdom, havde den anden det også, mens dette ikke var tilfældet i nogle af de 27 tveæggede par, hvor den ene havde sygdommen. I 3 ud af 21 enæggede par, hvor den ene havde colitis ulcerosa, havde den anden det også, mens dette var tilfældet i 2 ud af 44 tveæggede par. I 2 tveæggede par havde den ene colitis ulcerosa, den anden Crohn’s sygdom. For begge sygdomme, men specielt for Crohn’s sygdom, gælder det altså, at sygdom forekommer langt hyppigere hos begge tvillinger blandt enæggede end blandt tveæggede par. På den anden side er det ikke således, at begge tvillinger er syge i 100% af de enæggede par, hvor mindst den ene er syg. Det konkluderes derfor ud fra undersøgelsen, at arv er af betydning for sygdomsforekomst, men at der også skal "noget andet" til, for at en person bliver syg. Dette "andet" ved vi ikke hvad er, men der arbejdes både i Danmark og i mange andre lande på at finde frem til det. (Marianne Orholm, Medicinsk afdeling, Sygehuset Øresund, Helsingør) Tvillingeundersøgelsen af tvillingepar med meget forskellig kropsbygning – foreløbige resultater. Fra april 2006 til januar 2007 gennemførtes et projekt om sammenhæng mellem psykologiske faktorer og kropsbygning. Projektet bestod af interview suppleret med målinger samt blodprøvetagning. Undersøgelsen foregik enten i deltagernes eget hjem eller på nærmeste sygeplejeskole. Deltagere til undersøgelsen blev valgt ud fra besvarelserne af spørgeskemaet Tvillingomnibus 2002. For at deltage i dette projekt skulle tvillingeparrene have samme køn, være i alderen 20-50 år i 2002, samt være en del forskellig af kropsbygning. Det vil sige, at den ene tvilling skulle have en ”normal” og medtvillingen en noget kraftigere kropsbygning. I alt 146 tvillingepar opfyldte disse kriterier, hvoraf 3 personer ikke kunne kontaktes. Ud af de 289 mulige deltog 236 tvillinger, dvs knap 82%. Dette er rigtig flot taget i betragtning at deltagerne var i en aldersgruppe som kan være præget af travlhed med job og hjemme boende børn. Interviewet bestod af 9 spørgeskemaer som omhandlede spørgsmål om helbred generelt, sygdomsforhold, oplysninger om uddannelse og erhverv, om stress og hvordan stress tackles i hverdagen, mobning i skolen, højde og vægt fra barndom og op til voksenalder, kostvaner, samt oplevelser af mors og fars rolle som omsorgsperson gennem barndommen. Mange af besvarelserne har vi desværre endnu ikke nået at analysere, men herunder følger resultater af de analyser der er gennemført: Vi fandt en stigende vægt fra 2002 til 2006 hos begge tvillinger i parret, således at meget få af tvillingeparrene stadig havde lige så stor vægtforskel som det de havde anført i Tvillingeomnibus 2002. De deltagere, som i barndommen har været udsat for mobning, havde i 2006 en vægt som var højere end de der ikke mobbedes. I denne analyse indgik kun tvillinger som var normalvægtige da de startede i skole. Forskellen blev påvist op til 20 års-alderen. De tvillingedeltagere, som havde oplevet omsorgssvigt fra moderens side havde en højere vægt som voksen (også efter 20-års-alderen), men denne højere vægt som voksen, kunne ikke påvises ved oplevelse af omsorgssvigt fra faderen. Dette betyder ikke at mange deltagere ikke oplevede, at faderen kunne have ydet højere grad af omsorg, men det kunne altså ikke måles som øget vægt som voksen. Det er vigtigt at huske, at deltagere voksede op i tresserne, halvfjerdserne og firserne, tider hvor moderen hyppigere arbejdede hjemme og måske ikke have så meget tid til at være sammen med børnene, faderen var forsørgeren og ofte meget væk fra hjemmet. Mobning var ikke noget som blev diskuteret så meget som i dag. Det eksisterede, men børnene måtte måske i højere grad måtte klare disse problemer selv i forhold til i dag. Analyserne af besvarelserne fra de mange interviews vil fortsætte i årene fremover. Til slut vil jeg gerne takke hver enkelt deltager for at have sat tid af til deltagelse i dette interview, for jeres meget interessante ”tvillinge- fortællinger” og for de meget personlige fortællinger fra mange af jer, som jeg behandler dybt fortroligt. (Marianne Vámosi, sygeplejerske, cand.scient.san, Ph.D)